Find din lokale Anlægsgartner

Bjørneklo bekæmpelse

Bjørneklo kommer igen og igen, hvordan bekæmpes Bjørneklo ?

Bjørneklo stammer fra Kaukasus og kom til Danmark omkring 1870. Efter 50-100 år begyndte arten at sprede sig voldsomt og ukontrollabelt. I dag er den et stort problem i moser, enge og strandenge, i skove, rekreative områder og andre udyrkede områder.

Bjørneklo kan være giftig for mennesker

Bjørneklo bør bekæmpes, fordi den mange steder spreder sig med stor hast på bekostning af det vilde plante- og dyreliv. Samtidig kan den ved berøring være giftig for mennesker.

Bjørneklo er ikke til at spøge med - hos mennesker kan berøring med plantens saft fremkalde voldsom eksemlignende udslet, der ligner og føles som store brandvabler. Virkningen forstærkes af sollys. Har man fået saften på sig, er det vigtigt ikke at udsætte huden for sollys og at vaske sig hurtigt, helst med sæbe.

Hudcellerne dør ved berøringen, og vævet under huden kan også dø, så det kan tage lang tid (op til ½ år), før sårene heler.

Huden og øjnene skal beskyttes under arbejdet med bekæmpelse af Bjørneklo. Handsker og tøj skal helst være vandtæt.

Bjørneklo bekæmpelse

Hvilken strategi, man vælger til bekæmpelse af bjørneklo, afhænger oftest af, hvor mange planter man skal bekæmpe. Der er overordnet tre måder at fjerne planterne på, nemlig rodstikning/opgravning, slåning eller græsning. Desuden kan man standse spredning af bjørneklo fra et areal ved at fjerne blomsterskærmene før frøene modnes.

Bjørneklo er en hårdnakket plante. Den skal bekæmpes i flere år i træk før alle planter og frø i jorden er udryddet, da frøene kan ligge mindst 7-8 år i jorden og stadig være spiredygtige. Der er også risiko for at planten indvandrer igen fra naboarealer efter afsluttet bekæmpelse. 

Bortset fra græsning skal bekæmpelse gentages 2-3 gange i løbet af sommerhalvåret for at være effektiv. I langt de fleste tilfælde vil indsatsen være mest krævende det første år, hvorefter den gradvis kan reduceres.

Selvom bekæmpelse af bjørneklo kan synes som en uoverskuelig opgave, så bliver det lettere efter et par år. I starten skal man tage det lange seje træk, men efterhånden som tiden skrider frem, vil man kunne få overtaget på planten, og arbejdet bliver lettere.


Bestandens størrelse

Rodstikning/opgravning

Slåning

Græsning

 

Fjernelse af skærme

Små bestande, typisk 5-10 stk

Anbefales

 
I orden, men rodstikning/ opgravning giver hurtigere resultater
 

 

Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning

Mindre bestande, typisk 50-200 stk


 
Noget tidskrævende, men kan anbefales  som den mest sikre metode til bekæmpelse, især i blød jord
 

Slåning kan overvejes forud for rodstikning/  opgravning eller græsning 

Mulighed bør undersøges. Er dog ofte kun muligt, hvis der er naboarealer,
som afgræsses

Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning

Store bestande, mere end 1000 stk. 


Tidskrævende, næppe realistisk i hård jord


Slåning kan overvejes forud for græsning 

Der bør etableres græsning

Skærme, der kan kaste frø i vandløb og søer, bør fjernes

 

Et godt råd i bekæmpelse af bjørneklo er, at man skal begynde bekæmpelsen i marts-april, så snart de første skud titter op af jorden. På det tidspunkt er planten meget sårbar og risikoen for at få plantesaft på huden kan relativt let begrænses.

Kilde: Skov og naturstyrelsen.

Få hjælp af en Anlægsgartner